Terms of Sales & Delivery

We've recently updated our Terms and Conditions of Sale and Delivery. At the moment, they are only available in Danish.
Thank you for your understanding!
1. KONTAKTOPLYSNINGER
FLEXOFOLD ApS
Dianavej 4
7100 Vejle
CVR-nr.: 27 30 15 33
(herefter ”Flexofold”)
+ 45 7577 4346
2. GENERELT
2.1 Flexofold producerer og sælger marinepropeller og dertil beslægtede produkter. Flexofold tilbyder i relation hertil rådgivning og reparation efter aftale.
2.2 Disse handelsbetingelser (herefter "betingelserne") gælder for køb af ethvert produkt, reservedele, samt serviceydelser fra Flexofold.
2.3 Handelsbetingelserne gælder både overfor private og erhvervsdrivende. Se for erhvervsdrivende særligt pkt. 15.
2.4 Nærværende handelsbetingelser skal til en hver tid være de gældende handelsbetingelser. Disse handelsbetingelser skal således have forrang frem for købers eventuelle handelsbetingelser medmindre andet skriftligt er aftalt.
3. BESTILLING OG KØB
3.1 Ved ordreafgivelse i forbindelse med online køb modtager du en automatisk genereret kvittering via e-mail. Dette er ikke i sig selv en bindende ordrebekræftelse.
3.2 En bindende aftale er i enhver henseende først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail fra os.
3.3 Ved køb af unikke propeller, kræver vi betaling i forbindelse med ordrebekræftelsen. Ved køb af reservedele og andre lagervarer, kræver vi betaling i forbindelse med overdragelse af produktet til fragtmand.
4. PRISER OG BETALINGSMIDLER
4.1 Betaling kan ske med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard eller andet betalingsmiddel efter nærmere aftale.
4.2 Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer ved åbenlyse tryk- og tastefejl på hjemmesiden.
4.3 Priser oplyses i følgende valuta: kroner (DKK), euro (EUR), dollar (USD).
5. PRODUKTER OG RÅDGIVNING
5.1 Flexofold sælger propeller samt reservedele og i visse tilfælde demoprodukter eller brugte propeller. Ved salg af demoprodukter og brugte propeller angives det tydeligt, at der er tale om et sådant produkt.
5.2 Fremstillingsprocessen indebærer manuel bearbejdning af en eller flere råvarer. Der kan derfor forekomme variation mellem produkternes udseende. Sådanne variationer kan hverken anses som værende fejl eller mangler ved produktet, idet sådanne kosmetiske afvigelser, er ubetydelige for produktets virkemåde og funktion.
5.3 Rådgivning ydes efter bedste faglige viden og erfaring. Flexofold er ikke ansvarlig for skader, som skyldes anvendelse i strid med dets tiltænkte formål eller som følge af, at produktet generelt anvendes uhensigtsmæssigt.
6. LEVERING OG RISIKO
6.1 Flexofold leverer så vidt muligt globalt, dog med forbehold for gældende lovgivning og begrænsninger henset til geopolitiske eller andre situationer der i væsentlig grad besværliggør levering.
6.2 Leveringstiden oplyses ved køb og vil afhængigt af lagerstatus normalt være 3-5 hverdage for levering i Norden og Nordeuropa. Ved specialfremstillede varer oplyses særskilt leveringstid. For international levering gælder andre leveringstider, som oplyses særskilt for det enkelte køb.
6.3 Risikoen for varen overgår først til kunden ved fysisk modtagelse.
6.4 Ved manglende afhentning af pakken fratrækkes omkostninger til returfragt i tilbagebetalingen.
7. FORTRYDELSESRET OG RETURNERING
7.1 Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
7.2 Ønsker du at fortryde købet, skal du skrive til sales@flexofold.com inden for fristen.
7.3 Du afholder selv omkostningerne forbundet med returfragten. Det er en betingelse for returnering, at varen returneres i væsentligt samme stand og mængde som ved levering. Værdiforringelse ved ibrugtagning ud over hvad der er nødvendigt for at undersøge og prøve varen, kan derfor modregnes. I den forbindelse anbefaler Flexofold at anvende varens originale emballage ved returneringen.
7.4 Ved specialfremstillede varer gælder fortrydelsesfristen ikke.
7.5 Vi forbeholder os i enhver henseende retten til at kræve betaling for den del af en ydelse der allerede er leveret.
8. REKLAMATIONSRET VED FEJL OG MANGLER
8.1 Du har 24 måneders reklamationsret når du køber ved Flexofold.
8.2 Reklamation skal dog senest ske 2 måneder efter du opdagede fejlen eller manglen ved det leverede.
8.3 Reklamation sendes til sales@flexofold.com. Reklamationen skal have følgende indhold:
• Kort beskrivelse af hvordan skaden eller defekten er opstået
• Billeddokumentation og kort beskrivelse af selve defekten
• Kopi af din ordrebekræftelse
8.4 Hvis der foreligger en uvæsentlig fejl eller mangel, tilbyder Flexofold i første omgang reparation eller ombytning. Kun i tilfælde hvor fejlen anses som væ-rende væsentlig eller hvor reparation eller ombytning ikke er muligt, gives af-slag i pris eller tilbagebetaling.
8.5 Ved reklamation, er det vigtigt at du sender varen tilbage i forsvarlig emballa-ge, samt gemmer og videresender kvitteringen for dine fragtomkostninger til os. I den forbindelse anbefaler Flexofold at anvende varens originale emballage ved returneringen.
9. SERVICE OG REPARATION
9.1 Flexofold tilbyder reparationer og teknisk rådgivning både inden for og uden for reklamationsperioden.
9.2 Såfremt der foretages tredjepartsindgreb såsom ændringer eller reparationer på produktet uden skriftligt samtykke fra Flexofold, vil enhver garanti knyttet til produktet bortfalde.
9.3 Skader forårsaget ved uautoriseret brug eller fejlagtig montering af produktet dækkes ikke af Flexofold. Det anbefales således, at en eventuel hoslagt monteringsvejledning følges detaljeret.
10. RETURNERING OG TILBAGEBETALING
10.1 Varer skal senest 14 dage efter fortrydelsesmeddelelse returneres til: Flexofold ApS, Dianavej 4, 7100 Vejle.
10.2 Vi tilbagebetaler via bankoverførsel medmindre andet aftales særskilt.
10.3 Tilbagebetaling sker senest 14 dage efter modtagelse eller dokumentation for at varen er returneret.
10.4 Du bærer ansvaret for en eventuel forringelse af produktets værdi, hvis varen er håndteret ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens egenskaber og den måde, den fungerer på.
10.5 Flexofold gør i forbindelse med pkt. 10.4 eksplicit opmærksom på, at produktets kontakt med saltvand allerede indenfor 1-2 dage kan føre til synlige ændringer af farve og udseende. Sådanne ændringer i produktets fremtræden udgør en forringelse af produktets værdi, som du bærer ansvaret for.
11. FORCE MAJEURE
11.1 Flexofold kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af købsaftalen der skyldes force majeure. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til: strejke, brand, eksport- og importforbud, valutarestriktioner eller andre udefrakommende forhold, som ligger uden for vores kontrol, og som vi med rimelighed ikke kunne have forudset, undgået eller overvundet.
11.2 I sådanne tilfælde må Flexofold hurtigst muligt underrette om force majeure-situationen. Flexofold er herefter berettiget til at udskyde levering. Hvis force majeure-situationen fortsætter i mere end 90 dage, kan Flexofold helt eller delvist annullere ordren.
12. PERSONDATA
12.1 Når du handler ved Flexofold, har vi brug for følgende oplysninger:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mailadresse
• Leveringsønsker
• Betalingsmåde
• Oplysning om den IP-adresse, hvorfra købet foretages
• Oplysning om hvad du har købt og evt. returneret
• Eventuelle oplysninger om forespørgsler og reklamationer
• Eventuelle oplysninger fra verifikationscheck
12.2 Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig og i forbindelse hermed at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb.
12.3 Formålet med vores behandling af dine oplysninger til verifikationscheck er at mindske risikoen for bedrageri og svindel med stjålne betalingskort.
12.4 Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og kun i det omfang, det er nød-vendigt for at opfylde din ordre. Læs mere i vores persondatapolitik her.
13. ÆNDRINGER I HANDELSBETINGELSERNE
13.1 Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i nærværende betingelser. Ændringer til betingelserne gælder fra det tidspunkt de er indarbejdet og gjort tilgængelige på vores hjemmeside.
14. ANSVARSBEGRÆNSNING OG FRASKRIVELSE
14.1 Flexofold fraskriver sig ansvar for krænkelse af tredjemands immaterielle ret-tigheder, når produkter specifikt fremstilles efter købers anvisning.
14.2 Flexofold er ikke ansvarlig for indirekte tab, medmindre andet følger af gælden-de lovgivning. Indirekte tab kan eksempelvis være driftstab, avancetab, tab af goodwill eller andre følgeskader forårsaget af Flexofolds produkter. Flexofold dækker heller ikke tab der forårsages i forbindelse med kranløft ved monterin-gen af Flexofolds produkter. Omfanget af de indirekte tab er ikke begrænset til ovenstående eksempler.
14.3 Flexofold fraskriver sig i videst mulige omfang produktansvar for defekte pro-dukters skade på fysiske personer og aktiver.
15. SÆRLIGT FOR ERHVERVSDRIVENDE
15.1 For erhvervskunder gælder samme vilkår som for forbrugere, medmindre andet følger nedenfor eller fremgår af aftalen mellem parterne.
15.2 Erhvervskunder har ikke fortrydelsesret.
15.3 Erhvervskunden skal reklamere over synlige mangler senest 8 dage efter va-rens levering. For skjulte mangler gælder en absolut reklamationsfrist på 12 måneder fra levering, dog skal der reklameres straks efter, at manglen er eller burde være opdaget.
15.4 Medmindre andet er aftalt, er betalingsfristen 8 dage efter levering.
15.5 Ejendomsretten til produktet forbliver Flexofolds, indtil hele købesummen inklu-sive afgifter, omkostninger og eventuelle renter er betalt. Erhvervskunden er forpligtet til at give adgang til det solgte samt til at medvirke til udleveringen heraf, såfremt Flexofold måtte ophæve handlen.
15.6 Indtil ejendomsretten er overgået, må produktet ikke videresælges, pantsættes eller anvendes i strid med Flexofolds interesser.
15.7 Erstatningsansvaret i relation produktansvar som angivet i pkt. 14.3 kan for erhvervsdrivende maksimalt beløbe sig til DKK 1 mio. kr. per skadestilfælde per år. Erhvervskunden skal skadesløsholde Flexofold for krav fra tredjemand i det omfang disse overstiger Flexofolds ansvar efter pkt. 15.7.
16. KLAGEADGANG
16.1 Hvis du ønsker at klage, skal du rette henvendelse til os på sales@flexofold.com eller på telefon: 75 55 43 46. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk
16.2 Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr
17. LOVVALG OG VÆRNETING
17.1 Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret ved de danske domstole.
17.2 Dansk rets internationale privatrets regler, herunder den internationale købelov CISG finder ikke anvendelse.